Foto: Finn Breining
Carl Larsson, 1853-1919, svensk maler og lærer ved Valands kunstskole 1886-88 og 1891-93. Samtidig med studier på kunstakademiet i Stockholm (1866-77) arbejdede Larsson som reportagetegner ved Ny Illustrerad Tidning og som bogillustrator. 1877-82 boede han i Barbizon og Paris og 1882-85 i Grèz-sur-Loing. Han var inspireret af Barbizonmalerne, især J.-B.C. Corot, og af rokokoen, som fik afgørende betydning for hans elegante streg. I udsmykningen af loftet i foyeren i Dramatiska teatern i Stockholm (1905) spores tillige en indflydelse fra salonmalere som A. Besnard.
Larsson udførte store monumentaludsmykninger, fx Ude blæser sommervinden (1902, Hvitfeldska Läroverket, Göteborg), men berømt blev han især med sine skildringer i bogform af det hjem, som han og hustruen, maleren Karin Larsson (f. Bergöö, 1859-1928), skabte i Sundborn i Dalarne med inspiration fra svensk tradition og jugendstil. I 1895 udkom De mina fulgt af Ett hem (1899), Larssons (1902), Spadarvet (1906) og Åt solsidan (1910). De harmoniske billeder af et uprætentiøst, næsten paradisisk familieliv i pagt med naturen forløste dog kun én side af Larsson. Den anden side kom til udtryk i maleriet Midvinterblot (1915, siden 1997 ejet af Nationalmuseum, Stockholm), en sakral menneskeofring, som Larsson tiltænkte Nationalmuseets trappehal. Placeringen blev opgivet pga. massiv modstand, og han malede billedet færdigt for egen regning. I erindringsbogen Jag (1919, udg. posthumt 1931) fremstår han som et splittet, filosoferende menneske. Han udførte også grafik og portrætter, fx af August Strindberg og Selma Lagerlöf.
22 oldtidhøje i Bregentved dyrehave
I Bregentved Dyrehave i den østlige del af slotsparken, er der gjort de anseligste fund af gravhøje. Her findes nemlig 22 høje fra bronzealderen (1500-400 f. Kr.)
Af disse findes ved Ulse sø en gruppe på 6 høje. De fleste af dem er velbevarede. Højene i denne gruppe er ca.2,5 m høje, og har en diameter på 12,5 m. Nordligere findes en gruppe på 10 større og mindre høje, hvoraf de fleste også her er velbevarede. Der findes desuden nogle enkelt-liggende, middelstore høje og to parvise middelstore høje. Kun i en enkelt af højene spores en stensat kreds om foden. Alle disse høje er fredet.
Nationalmuseet mødte hos grev Frederik C. Moltke en stor forståelse for fredningen af gamle gravhøje. I 1902 lod greven frede 30 høje og 2 langdysser på Bregentved gods. Iblandt disse var også højene i Bregentved Dyrehave.
Bregentved gods
Bregentved Gods er en stor land- og skovbrugsvirksomhed på midtsjælland
Beliggende i Faxe kommune, 3 km. fra Haslev.
Det er et af Sjællands smukkeste godser.
Godset ejes af familien Moltke, og har været i familiens eje siden 1746. De nuværende ejere er Kammerherre, Lensgreve Hans Hemming Moltke og Christian greve Moltke.
De tilhørende arealer er på 6338 hektar, heraf udgør landbrugsjord 3284 hektar og skov 3054 hektar. Til godset hører 163 huse. Godset har 41 medarbejdere og en omsætning på ca. 50 millioner kroner. Omsætningen kommer fra agerbrug (uden dyrehold), skovbrug, udlejning af huse, udlejning af jagt, udlejning af lagerhaller og maskinstationskørsel.
Hovedbygningen beboes af familien Moltke og består af 3 fløje. Nordfløjen er opført ca år 1650 og er fredet. Øst og sydfløjen er opført i 1890. Der er ikke offentlig adgang til hovedbygningen.
Parken er anlagt i 1750'erne. Parken er åben for offentligheden onsdage, lørdage, søndage og helligdage fra kl 9 til 20, om vinteren dog kun til solnedgang. Det er kun tilladt at færdes på de anlagte stier. Adgangen er gratis.
Frederik 5. blev født i 1723 og døde i 1766. Valgsprog: Prudentia et Constantia (Ved forsigtighed og bestandighed). Han var søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien. Ægteskabet blev indgået i Hannover med brudens bror, hertugen af Cumberland, som stedfortræder, og vielsen blev senere samme år gentaget i København med bruden selv.
Med dronning Louise fik han fem børn, hvoraf den ældste døde som toårig. Dronningen selv døde i barselsseng i 1751, som følge af den sjette graviditet. Parrets øvrige børn, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle voksne. Det samme antal børn fik kongen også med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der også tid til besøg på byens værtshuse og bordeller.
Efter dronning Louises død giftede Frederik 5. sig med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Brylluppet fandt sted i 1752 i Fredensborg slotskirke.
Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol førte tidligt til, at hans far, den religiøse og afholdende Christian 6., overvejede at umyndiggøre ham.
Med årene tiltog kongens alkoholproblem i en sådan grad, at han næppe var i stand til at styre kongeriget uden hjælp fra loyale og dygtige embedsmænd. På overfladen havde man stadig det enevældige statsapparat – men den reelle magt lå i hænderne på den 11 år ældre gehejmeråd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik 5.s tronbestigelse var blevet udnævnt til overhofmarskal.
Molkte havde til tider travlt med at styre både riget og monarken. Gang på gang faldt kongen i. Han kunne i fuldskab og hidsighed finde på både at slå og sparke den formanende Molkte – bagefter bad den angrende Frederik 5. altid Moltke om forladelse og lovede bod og bedring.
Kongen skriver således i et brev til Moltke:
Min hjertenskære Moltke! Jeg beder ham af sjælens grund om tilgivelse - mit hidsige hovede har igen været på spil. Gud velsigne og bevare ham... Dette ønsker i oprigtighed hans altid trofaste ven og søn.
Frederik R
Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskære ven. – Aldrig gøre det mere.
Jeg har fejlet, det erkender jeg. Vær ikke bedrøvet og tilgiv mig det.
Frederik 5.s regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var på denne tid at Johan Frederik Classen skabte krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk, som den første store danske industrivirksomhed.
Det var ligeledes i denne periode Frederikstaden med Amalienborg, Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og kunstakademiet i København opførtes.
Begyndende krav om landbrugsreformer sørgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. Bønderne mærkede derfor ikke særlig meget til den økonomiske fremgang.
Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik 5.s venlige og godmodige optræden ham en stor folkelig popularitet. I modsætning til den sky og indesluttede Christian 6., var sønnen både folkelig, livlig og talte desuden dansk.
Efterhånden kunne kongens levned dog mærkes på hans helbred. Kun 42 år gammel døde Frederik 5. i 1766. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 7.
Adam Gottlob Moltke, 1710-1792, dansk statsmand og lensgreve. Som født ind i en mecklenburgsk adelsslægt med gamle fyrstetjenertraditioner blev Moltke opfostret hos sin farbror, der var amtmand på Møn. Målet var et embede i den danske konges tjeneste. Han blev i 1721 page ved hoffet og i 1730 kammerpage for den 13 år yngre kronprins Frederik (5.), men endnu som 30-årig stilede han kun mod den beskedne post som sin farbrors efterfølger. De følgende år udviklede der sig imidlertid et nært tillidsforhold mellem kronprinsen og Moltke; han udnævntes i 1743 til hofmarskal og blev ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 overhofmarskal. Den letlevende og indolente monark overdyngede sin faderlige ven og rådgiver med gunstbevisninger og overlod ham tillidsfuldt den faktiske politiske ledelse, fra 1763 som medlem af Gehejmekonseilet.
Ved tronbestigelsen havde Moltke overrakt kongen sit forslag til et sæt regeringsregler, hvori han lagde vægt på styrets politiske kontinuitet og på en styrkelse af enevælden. Han samarbejdede ubesværet med konseilets ministre, som på deres side accepterede, at vejen til kongen gik gennem Moltke. De følgende 20 år blev en økonomisk opgangstid, og en paladsrevolution i Sankt Petersborg i 1762 frelste staten fra en ødelæggende krig med Rusland. Moltke kunne derfor stå som manden bag den blomstrende økonomiske og kulturelle udvikling, som kom til at kendetegne Frederik 5.s regeringsperiode, og hvis mest håndgribelige udtryk blev Frederiksstaden med de fire Amalienborgpalæer omkring Salys rytterstatue af kongen; Moltke lod selv opføre det ene af palæerne, nemlig det nuværende Christian 7.s Palæ.
Moltkes magtperiode endte ved tronskiftet i 1766. Han mistede sin plads i Gehejmekonseilet, kom dog atter ind i 1768, men måtte efter Struensees magtovertagelse i 1770 endeligt trække sig tilbage. Han levede herefter på sine godser, især på Bregentved, hvor han gennemførte flere landbrugstekniske reformer og ophævede jordfællesskabet; ellers var han ivrigt optaget af at bane vejen for sine mange børn til høje embeder og fordelagtige ægteskaber.
Som historisk type står Moltke som den mest magtfulde og samtidig efter tidens normer mest uegennyttige af fyrstetjenerne i 1700-t.s Europa.
Adam Gottlob Moltke. Stik af O.H. de Lode efter portræt af Pilo, 1753. Moltke er gengivet som Danmark-Norges mægtigste mand efter kongen: storgodsejer, klædt i Elefantordenens dragt og omgivet af symboler på den kunst og videnskab, som han beskyttede.
Frederik 5.
Carl Gustav Pilo · 1751
Frederiksborgmuseet
Bregentveds besiddere af Moltke-slægten:
1 Adam Gottlob Moltke 1746-1792
2. Joachim Godske Moltke 1792-1818
3.Adam Wilhelm Moltke 1818-1864
4. Frederik Georg Julius (Kaldet Fritz) Moltke 1864-1875
5. Frederik Christian Moltke. 1875-1936
5. Christian Frederik Gustav Moltke 1936-1967
7. Hans Hemming Joachim Christian Moltke 1967-
Landbruget på Bregentved.
Bregentved og Turebyholm Landbrug omfatter et af de største landbrugsarealer i landet med ca. 3.284 ha.
Hovedafgrøderne er hvede, byg, raps og græsfrø. Halmen fra de høstede afgrøder bruges dels i offentlige halmfyr, dels i godsets eget halmfyr, som producerer varme til tørring af korn og opvarmning af Bregentved Hovedgårds bygninger.
Der er i alt ansat 18 medarbejdere i landbruget, heraf 2 driftsledere, 10 traktorførere, 2 mekanikere, 2 murere, 1 tømrer og 1 gartner.
Godset har en stor og effektiv maskinpark og klarer selv de fleste landbrugsmæssige opgaver samt reparation af maskiner og bygninger.
Kvæget på billederne nedenfor er "pyntekvæg". Der er ingen husdyrsproduktion på Bregentved . En af Danmarks største traktorer findes på Bregentved. Her i aktion med en stor vendeplov ved efterårspløjningen.
Den norske frimurer-historiker Karl Ludvig Tørrisen Bugge hævder at Frederik 5. som kronprins blev optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin. Dette skete sandsynligvis 3. juni 1744, og med inspiration efter den preussiske konge Frederik den Store som også blev optaget i en frimurerloge i sin ungdom. De havde begge fædre som var indædte modstandere af frimurerne, men i modsætning til den preussiske konge erklærede Frederik 5. aldrig offentlig sin tilknytning til logen.
